Valget er dit

Det begynder med et valg

Det er egentligt ret enkelt og ligetil at træffe et sundt valg. Du bestemmer dig for at ændre retning, der skaber bedre energi. Det eneste det kræver, er et valg. Det lyder ret nemt, ikk?

Sundhed består af ret mange delelementer. Elementer der skal finde deres balance. Det er for eksempel sund kost og nærende drikke. Det er opbyggende tanker, der er betinget af oprydning af de mere skadelige. Det er passende mængder af bevægelse og motion. Balance er også at rydde op i dit hjem, som du bor i.

Alt hvad du omgiver dig med,
har vigtighed og betydning

Det er jo nemt nok … eller er det nu det?

Så kommer dagligdagen valsende ind, og konstruerer sine smarte fælder. Du har lidt travlt. Du springer et måltid eller to over. Du er lidt overtræt. Du lander på sofaen og ser tv. Du er lidt stresset. Du skælder omverdenen ud – alt efter hvem du nu har i nærheden omkring dig. Du fik heller ikke ryddet op i stuen og ordnet det der vasketøj. Du vil gerne det hele så godt … men det holder ikke rigtigt.

Valgrunder … der bliver til nederlagsrunder

Men det er nu godt nok. Du er ved at komme hen til det kraftfulde sted. Velkommen til “Loven om at det skal gøre ondt nok” stedet. Den store menneskelige lov. Loven træder i kraft, når konsekvens af ens handlinger, er store nok. Det vil sige, at regningen nu er så stor, at korthuset vælter. Kaboom. Loven om, at det skal gøre ondt nok, er en universel lov.

Her træffer du et valg om, at lave valg om. Det Gyldne Krydspunkt, der bør fejres med pomp og pragt. Det har taget tid, at nå her til. Du kom endelig til endestationen – med fyldt rygsæks-oppakning af høstede oplevelser. Det kan være grimt. Det kan være en fest. Det er ingen skam at nå til enden af alting, hvor du slipper de nedladende tanker, præstationsræset, de usunde spise- og drikkevaner … og … og … og … kort sagt, lægger dine våben … og ånder ud.

Det er faktisk en lille-død, du oplever

Tag et kig ud på din nære omverden … hvor mange kender du mon, som har ændret deres retning og livsindhold? Hvis du kigger godt efter, så er der en del, vil jeg tro. Disse mennesker oplevede også den lille-død, der er så pokkers vigtig. Dette gyldne krydspunkt er dit, og andres, personlige helvede … altså lige inden våbnene falder med et brag. Eller lægges tyst.

Dette punkt er ufatteligt vigtigt!

Det er HER, du afslutter en sekvens, eller sekvenser, i dit liv, hvor du nu har muligheden for at rumme forståelsen et hundrede procent. Læg mærke til ordet “muligheden”. Du har muligheden. Du er nu i et dirrende krydsfelt, hvor du kan vælge at rydde rodet op, så DU kan få det bedste liv at leve. Intet mindre.

Du er ikke helt igennem ilden
Men du er godt på vej

Lad våbnene ligge og ryd så op

En healer og terapeut kan ikke arbejde succesfyldt med nogen som helst, der stadig kæmper imod. Det siger sig selv. Hvis du ikke kan/vil ændre dine valg (læs alle slags valg), så kan du rende til behandlinger og terapi i al evighed. Og jo da, det er der da også en form for læring i.

Men … her kommer det store MEN

Du kan have blokeringer (overenergi) i dig, der gør, at de må forstås på en anden måde end den gængse. Det er ikke alt, vi selv kan forløse og fjerne.

Det er her, at jeg kommer ind i billedet. Det er nemlig mit terapeutiske krydsfelt. Jeg finder de steder, hvor du er lukket ned. Jeg fjerner den blokering, der ligger i punktet, og giver dig redskaberne til at forstå rejsen via min indsigt.

Nu kan du komme videre på din livsrejse
Og sikke en fed rejse …
– fordi du traf et valg