Kundalini, energi og problemer

Kundalini, energi og problemer

Jeg har en del kunder i session hos mig, der bokser med sære fysiske og psykiske “oplevelser”. Så mange faktisk, at jeg lige vil nævne dette:

Universet har sat vores udvikling op i top speed.
Uanset om du og jeg vil være med til det.
Velkommen til øget frekvens plus øget udvikling aka kundalini.

Jeg siger det bare lige ud:

Du kan ikke leve videre, som du har gjort op til nu. Universet har sat farten op på alt – som i alt. Det betyder, at du har det anderledes, end du plejer.

Kundalini er en meget gammel tibetansk og indisk betegnelse for “energiens rejse op igennem ryggen – fra roden af dit skød til toppen af dit hovede”. Det illustreres som en slangeform, der ligger sammenkrøllet i bunden af din rygsøjle. Du kan selv stimulere åbning af kundalini-energien via yoga og spirituelt selvarbejde – og det kan ske spontant uden forudgående praksis. Den spontane version sker for mange – altså der hvor du ikke har arbejdet yogisk og spirituelt.

Har du det anderledes i din krop – altså mere end normalt?
Og er du så ved at blive tibetansk slash indisk hippie?

Universet er ret ligeglad med alle vores smarte betegnelser. Det er helt enkelt energi. Du sidder på moder jords planet, og er med på rejsen – ligesom en rutsjebanetur uden nødudgang. Det store spørgsmål er nu: Hvad hulen skal du bruge det til? Tjahh … du kunne jo begynde at studere din egen åndelighed. Det er ingen hemmelighed, at vores planet søger større åndelighed blandt sine selvudnævnte Top 1 beboere. Det er det, der kan redde verden på den lange bane.

Synes du det lyder lidt ambitiøst?
Ja?
Fint.
Det er det også.

Der er dog en rækkefølge i processen

Det handler først og fremmest om dig selv. Det gør det fordi, at du er dit eget fartøj. Det = dig skal også til energimekanikeren, så alt kører godt. Med denne “nye” energi, frekvens eller vibration – call it what you like, er der bare nye måder for eksistens, som skal optrænes, forløses og selvforstås.

Det komplekse ved kundalinienergien er, at der ikke findes en ensartet formel for den. Surprise. Hvert et menneske (du) har sin egen livsenergi kørende, og derfor vil den altid være unik.

Hvad pokker skal du nu gøre, når du har det markant anderledes?
Har sære oplevelser?
Direkte ondt?
Fryser eller koger?
Sitrer og har åndenød?
Hører stemmer og ser lys?
Og så videre – det er sørme et godt dilemma.

Først går du lige til lægen, og får tjekket at alt er ok

Der kan være andet i gang, og det skal du undersøges for først. Jeg gik selv til lægen med alle disse sære oplevelser for over tyve år siden, og fik så at vide af lægen “Tine, det er vist en virus på balancenerven, og den kan du ikke få hjælp til”. Hvad hulen gør man så? Dengang var der ingen at spørge til råds, for jeg kendte slet ikke til dette her. Så jeg led en hel del på grund af det diverse sære symptomer, og jeg var mildest talt bange. Ja det var tider, var det.

Jeg begyndte at betragte mig selv som et mere helt fartøj, og det hjalp mig en del. I dag ved jeg godt, at det handler om at behandle kroppen nænsomt på alle de plan, en sådan en har. Kroppen skal næres godt. Sindet skal ofte til samtale hos en selv – og måske en terapeut. Og så er der ånden og dennes dialoger. Den viser mig de indsigter, som jeg er rede til at modtage, og udfordrer mig hver eneste dag til nye vinkler, hvor der ikke findes nogen manual. Og du har gættet det … jeg har så bestemt også konsulteret forskellige terapeuter, healere og andre kloge mennesker til åndelig udvikling.

Kundalini er energi, der vil give problemer

Årsagen er, at du selv skal være den ansvarlige voksen, der er til stede. Du må erfare og forstå alt det stof, som det psykiske og fysiske bringer med sig – og derefter frisætte din bundne energi. Du må være opmærksom eventyrlysten, så du kan genåbne din gamle port til åndens væren. Denne har intet stof. Den er.

Og her er dilemmaet af kaliber:

Du har (højst sandsynligt) kun beskæftiget dig med din fysiske væren op til nu. Vores menneskeverden har ikke rummet særligt godt, at den åndelige del hører med i konstellationen af alts sammenhæng. Og nu kommer der er et virkeligt kæmpe dilemma! Det er såmænd at din åndelige del af treenigheden (krop, sind og ånd), er empatisk baseret.

Læs lige denne del igen:
Empatisk baseret.

Din kundalini er baseret på empati. Energien strømmer med kærlig væren – og ikke kun til dine udvalgte og dig selv. Og du står og kigger på dit eget mikroskopiske lille liv, og siger måske “jamen jeg er jo bare en lille brik i alt dette her”.

Ja det er du.
Ja det er vi.

Og dog starter det hele med at rumme meget mere end bare en selv. Små nøk og hop giver kvantespring. Hvor empatien har bolig, er energien tilsvarende højere. Med kærlig væren kan kundalini strømme stærkt i et univers, der allerede kører på denne nye version … der egentligt er rimeligt gammel.

Det er bare først nu, at du kan rejse med den i fuldt flor.
Det er tid.
Simpelthen.