Her ser du en smuk hybenblomst, der har de smukkeste grønne blade omkring sig. Til højre i billedet ser du overskriften, der siger: Et åndeligt liv, er et originalt liv

Et åndeligt liv er et originalt liv

Jeg ser det så tydeligt …

savnet hos så mange mennesker over, at der ikke eksisterer det åndelige rum i den “moderne” verden. Vi fik alle så travlt med at være systematiseret effektive, at der glemtes en essentiel nøgle.

Nøglen til sjælens verden

Resultatet har for mange været en forråelse af selvet, hvor kun det perfekte ydre inklusiv karriere betød noget. Bekræftelsen af den fysiske eksistens, som det eneste formål. Verden blev tynd og uden magi.

Åndelivet er en del af livet

Denne del består af din egen-magi. Dér hvor du udlever og indlever din underliggende bevidsthed – uden at udfolde det som præstation. For dem der alligevel forsøger dette, giver det kontinuerligt bagslag. Ingen kan hundse med universet – hverken du eller jeg.

At lytte og fornemme på andre frekvenser

For det første må der opstå en naturlig ydmyghed over livet. Det er et sted, hvor du træder i baggrunden – og betragter omverden uden form for dom. Nær og fjern.

Et sted hvor din offerrolle ikke mere har substans.
Et sted hvor din dominans er blevet åbenlys ligegyldig.

Forstå at ydmyghed ikke er at kravle langs panelerne – men er en tilstræbt væren, hvor der rummes altings berettigelse. Også det og dem der ikke er lette at rumme. Det betyder ikke at alt er tilladt og i orden – men derimod at alt har sin årsag. For at rumme så mange paradokser, er du nødsaget til, især i starten, at tilstræbe det.

Pausen

Du har brug for en pause, for at være forbundet i ånden. Denne subtile kommunikationsform kræver dit eget nærvær. Det er lige nu tid til at gå ind i feltet og søge pauserummet. Ja ja, jeg ved godt, at du har mange andre-nu-og-her-gøremål, så denne pause skubbes og skubbes hele tiden.

Hvordan kan noget så imaginært som at dvæle og tune ud, være så vigtigt?

Ånden, sindet og kroppen søger mage

Du er alle tre dele i kødet.
Du er den, der må samle treenigheden i enhed.
Det vil sige, at der er en fjerde instans.
Sjælen.
Denne diffuse eksistens, som alle taler om, men ingen umiddelbar fysik har.
Arkitekten bor her.
Du bor her.

Så længe du ikke forener åndelighed sammen med dine tanker og kroppens funktioner, kommer du ikke ind i din fuldbyrdede form. Derfor behøves noget så enkelt som pause. Intet menneske kommer i fuldt flor uden pauser.

Du mangler at falde i staver i din moderne verden.
Du tænker måske nu … hvorfor det?
Og hvad er den der ånd så?

Hvad synes du selv, ånd er?

Der er faktisk ikke nogen formel, som du kan integrere i din søgen på åndelighed. Du kan lade dig guide og inspirere af andre – men din form vil altid være enestående. Derfor er der ingen andres model, der passer perfekt på dig. Dit liv er enestående. Din viden det samme. Dine optegnelser vil aldrig være kompatible til andres former – du er dig. Nogle mennesker vil ligne dig, men ens, nej. Det du kan gøre, er, at åbne op for det faktum, at du har devalueret dig selv. Ikke bevidst, men mere fordi det ikke har haft dit fokus.

Du holder nu en pause … du tænker ikke på noget.
Du hører en flue summe i vinduet.
Du kigger på den.
Falder i staver.
Opdager nu, at du var væk et øjeblik.
Du trækker vejret dybt, og tænker …
Nå men, jeg må også til og i gang.

Lagde du mærke til min sætning ovenfor?

Den der sagde:
“Opdager at du var væk for et øjeblik”?
Hvor var du så, mens den anden var væk?

Du er begge versioner.
Du er meget mere, end du måske aner.

Der er et slør imellem vores verdener

Der er et slør af den årsag, som er: De skal være opdelt. Du er i inkarnation på Jorden, og det er her, du skal være. I denne verden må livet være fysisk, for ellers er du død. Og så er du jo ikke mere her. Så ja, det er vilkårende.

I det fysiske liv, er det meningen, at der konstant skabes forbindelse imellem slørene. Som fysisk eksistens er det meningen, at du både kobler sindet og kroppen sammen med ånden, hvorefter du samler det hele via sjæl. I mangel af rette navn, kalder jeg den for sjæl, men jeg sanser, at navnet er et andet.

Sløret mellem din krop og hen til dit sind, er din første station.
Når du er omsorgsfuld overfor din krop, vil sløret tynde ud til sind.

Det vil sige, at mere information kan tilgås – og mærkes.
Det vil sige, at de to elementer forenes i mere balance.
Det vil altid være en tilstræbt balance, fordi livet er lidt svært at beregne.
Men fordi du nu søger balancen, vil du nu være meget mere bevidst.
Bevidst om alt det, der trækker din energi nedad, og som må stoppe og vendes om.
Du stresses af kontaminerede spisevaner, drikkevaner, sovevaner, trænevaner, gruppevaner  … og så videre.
Faktum er: at der hvor du bryder ned, vil sløret fortætte sig = mindre kommunikation og lavere frekvens.

Sløret mellem dit sind og hen til din ånd, er din anden station.
Når du er omsorgsfuld overfor dit sind, vil sløret tynde ud til ånd.

Det vil sige, at mere information kan mærkes – og sanses.
Det vil sige, at de to elementer forenes i mere balance.
Det vil altid være en tilstræbt balance, fordi livet er lidt svært at beregne.
Men fordi du nu søger balancen, vil du nu være meget mere bevidst.
Bevidst om alt det, der trækker din energi nedad, og som må stoppe og vendes om.
Du stresses af kontaminerede tankevaner, retorikvaner, forsvarsvaner, inertivaner, gruppevaner … og så videre.
Faktum er: at der hvor du bryder ned, vil sløret fortætte sig = mindre kommunikation og lavere frekvens.

Sløret mellem din ånd og hen til din sjæl, er din tredje station.
Når du er omsorgsfuld overfor din ånd, vil sløret tynde ud til sjæl.

Det vil sige, at mere informationsstrømmen viger – og der nu sanses.
Det vil sige, at de to elementer forenes i mere balance.
Det vil altid være en tilstræbt balance, fordi livet er lidt svært at beregne.
Men fordi du nu søger balancen, vil du nu være meget mere bevidst.
Bevidst om alt det, der trækker din energi nedad, og som må stoppe og vendes om.
Du kan altid stresses af kontaminerede vaner – også her.
Men på dette sted er kommunikationen nu så specifik for dig alene, at jeg ikke mere kan definere feltet for dig.
Du er nu hjemme.
Faktum er: at der hvor du bryder ned, vil sløret fortætte sig = mindre kommunikation og lavere frekvens

Hvorfor ikke bare bytte alt rundt – og begynde med ånd og sjæl?

Det ville da være lettere?
Så er vi i gang.

Nej

Der er en rækkefølge at følge for den rejsende. Hvis du er forurenet i kødet, er din sansning det samme. Dine informationer er af ringere kvalitet, hvor energien i stedet er gået til at rette op på de skader, som du påførte, og fører, på dig selv. Det du henter ind af information, vil være af ringe kaliber – og den går bare ikke mere i denne tidsalder. Du er nu den voksne.

At være kommunikativt godt placeret, og baseret, kræver at du rydder op

Og det kan da nærmest lyde som en straf, det ved jeg godt. Men når du begynder at ane en helt anden konstellation i dig, giver det viljekraften og saften til ekspansion. Der er så meget at vinde i denne tranformation, at ingen, som i ingen, frivilligt vil slippe den igen.

Som du nok kan fornemme, så er det ikke helt let at være arkitekt

Det at skabe sit eget felt, der er bygget op i lødige konstruktioner, er noget der må studeres over længere tid. Tiden har du til din rådighed – du er den, der træffer valget.

Så er du færdig med at være den, du er?
Så gør noget ved det.
Tag en pause.
Ånd ud.
Ånd ind.

Og begynd nu med at nære dig selv på mange flere plan – velvidende at intet vil ændre sig, førend du gør netop dette. Den plan verden kører med nu, er forældet, det kan de fleste vist godt skrive under på. Det vi alle troede moderne, var aldrig moderne. Men det var god læring til, hvordan det ikke skal være.

Det er tid til at underskrive en ny kontrakt:

Det begynder med en gryende ydmyghed over livets små og store mirakler – du ved, dem der rækker langt ud over egen næsetip. Der hvor du som levende sanser andres værdiform – også dem der ikke er i menneskeform.

Opdag andres ret til eksistens.
Og sig tak når du tager – uden at give.
Taknemmelighed går hånd i hånd med ydmyghed.

De to er den kosmiske lov, der hedder:
At give og tage i balance er vejen

Når du nærmer dig denne visdom, og fornemmer dens iboende kraft, er du meget tæt på åndens dialog med sjælen.
Det er her, du bliver fuldbyrdet i din eksistens.

Så spørgsmålet er:
Skal du til pause nu?